En morgen bevæger kunstneren Simone Aaberg Kærn sig af sted på en flyvetur. En meget unik flyvetur med et unikt formål; målet om at betyde noget for andre end flyvemaskinens egne passagerer – et mål om at være mere end blot en flyvetur. Hun vil flyve til Kabul i det, af det amerikanske militær, lukkede luftrum over Afghanistan. Hun vil befri luften og give en afghansk pige, der tilsyneladende har et brændende ønske om at blive pilot i det mandsdominerede Afghanistan, en tur i sin flyvemaskine.
Den mest radikale vinkel på projektet er det forhold, at det betegnes som kunst. Handlingen bliver til et værk, en udført idé, og dette drejer fokus til meningen bag. Et jetfly trækker spor over himlen, et lille skrøbeligt propelfly trækker intet spor over himlen, men som kunstværk sætter det måske spor i modtagerens bevidsthed.